Ventilationsanlæg
Detaljer
År
2024
Om projektet
Familien Bjerring Svensson roser El-Center Vests arbejde med ventilationsanlæg: ”De tog hånd om hele løsningen fra start til slut”
Da familien Bjerring Svensson stod over for problemer med fugt og kondens i deres hus, blev valget af leverandør afgørende. Efter en anbefaling fra familie og en grundig sammenligning af forskellige udbydere, faldt valget på El-Center Vest. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning.
En udfordrende opgave krævede en skræddersyet løsning
Familien Bjerring Svensson bor i et træhus fra 2007 med høj tæthed, hvilket især om efteråret og vinteren førte til betydelige problemer med kondens og fugt. Deres behov var ikke standard, da husets loft til kip i midten krævede en alternativ løsning. I stedet for blot at installere ét ventilationsanlæg, anbefalede El-Center Vest opsætningen af to mindre anlæg for at sikre en optimal ventilation i hele huset.
”Vi havde meget fugt i huset, og især i de kolde måneder dannede der sig søer af vand i vinduerne. Det var tydeligt, at de eksisterende udtrækskanaler slet ikke var nok. El-Center Vest tog sig tid til at se huset og forstå vores behov, og de foreslog en løsning, der kunne tage hånd om hele problemet,” forklarer familien.
Rådgivning og tryghed fra start til slut
Indledningsvis var kommunikationen mellem familien og El-Center Vest præget af lidt forsinkelse, men da først kontakten var etableret, gik tingene hurtigt. ”Jeg sendte en lidt ukonkret mail, og der gik noget tid, før jeg hørte noget tilbage. Men da vi tog en seriøs snak om projektet, gik de hurtigt i gang og leverede en løsning, der matchede vores behov.”
El-Center Vest imponerede ved at tage hånd om hele processen – lige fra etablering af afløb til elinstallationer. ”En af de ting, der gjorde, at vi valgte dem, var, at de kunne stå for hele løsningen. De sørgede for, at en dygtig mand blev sat på opgaven, så vi følte os trygge gennem hele forløbet,” fortæller familien.
Resultaterne viser sig allerede nu
Selvom ventilationsanlæggene kun har været i drift siden uge 30, kan familien allerede mærke forskellen. ”Dagen efter anlægget blev tændt, forsvandt duggen på spejlet meget hurtigere efter et bad. Nu, hvor systemet har kørt lidt tid, oplever vi slet ikke fugt på spejlene længere, og tøjet tørrer hurtigere i bryggerset uden den tidligere lugtproblematik,” siger de tilfredse beboere.
Anbefalingen er klar: El-Center Vest leverer kvalitet og service
Familien Bjerring Svensson tøver ikke med at anbefale El-Center Vest til andre. ”Brian og hans makker, som var herude, var meget betænksomme og passede på tingene, mens de lavede et godt og grundigt stykke arbejde,” slutter de.
Med deres omfattende rådgivning, skræddersyede løsninger og professionelle udførelse har El-Center Vest skabt en tilfreds kunde, der ikke længere skal bekymre sig om fugtproblemer i hjemmet.