Ventilation

Med et ventilationsanlæg sikrer du et godt indeklima.
El-Center Vest leverer løsninger til ethvert ventilationsbehov fra de anerkendte brands Genvex, Danfoss og Nilan. 

Ventilationsanlæg fra Genvex, Danfoss eller Nilan

Hos El-Center Vest leverer vi løsninger til ethvert ventilationsbehov fra de anerkendte brands Genvex, Danfoss og Nilan. Med mere end 25 års erfaring med projektering, installation og idriftsættelse af ventilationsanlæg med varmegenvinding til private, kan vi sikre dig en professionel løsning, der passer til din bolig og behov.

I takt med at kravene til tætheden af huse og bygninger er steget, er behovet for effektiv ventilation også steget. Et godt indeklima betyder meget for vores velbefindende – ung som ældre. Flere af ventilationsanlæg med varmegenvinding fra Danfoss, Genvex eller Nilan, kan vi installere med et pollen- og partikelfilter, der filtrerer den indgående luft for sodpartikler, pollen og andre partikler, som kan være til gene for dig og din familie.

090320 ECV 03
Lass og Martin

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Vælger du at få installeret et ventilationsanlæg med varmegenvinding, får du fremadrettet en række store fordele.
Fordel 1: Ventilationsanlægget sørger for en naturlig ventilation i alle rum. Dette bevirker, at risikoen for fugt, skimmelsvamp og kondens, der bliver dannet ved høj luftfugtighed, bliver kraftigt minimeret.

Fordel 2: Ventilationsanlægget sørger for, at en stor del af varmen fra den udgående luft bliver overført til den indgående luft, inden den bliver ledt ud af dit hjem. Derfor sparer du hvert år gode penge på dit varmeregnskab med et ventilationsanlæg fra Danfoss, Genvex eller Nilan.

Fordel 3: Du giver din bolig en værdiforhøjelse, fordi boliger med ventilationsanlæg er i høj kurs. Derfor står du bedre den dag, du vil sælge din bolig.

Service på ventilationsanlæg i boliger

Er der kommet en lille ny, er børnene flyttet hjemmefra, er der aldrig nogen hjemme i hverdagene, eller er der sket andre ændringer i brugen af boligen, siden du fik installeret ventilationssystemet?

Så er det en god idé at få besøg af en tekniker, som justerer ventilationen i de enkelte rum. Det får anlægget til at køre optimalt, så det passer præcis til dine behov, og til hvordan familien benytter de enkelte rum. På den måde er der altid frisk luft i boligen – uden unødigt elforbrug.

Det kan også være, at dit ventilationsanlæg har en fejlmeddelelse, du ikke selv kan afhjælpe. Er det tilfældet, står vi klar til at hjælpe. Vi er særligt stærke indenfor Nilan og Danfoss-anlæg, da det er disse typer, vi selv forhandler. Vi har med vores mange års erfaring også kendskab til mange andre mærker, som vi kan hjælpe dig med.

energitilskud ventilation genvinding 480x287 1

Ventilationsanlæg til erhverv

Et godt indeklima er en vigtig faktor for dine medarbejderes velbefindende og koncentrationsevne. I løbet af en almindelig arbejdsdag trækker vi vejret 5760 gange. Det kræver derfor et godt ventilationsanlæg at holde luften frisk – også sidst på dagen.

090320 ECV 13
090320 ECV 16

Service på ventilationsanlæg i erhverv

For at sikre medarbejderne et godt indeklima er det vigtigt løbende at få efterset og justeret ventilationsanlægget. Et ventilationsanlæg, der ikke kører optimalt, kan hurtigt blive dyrt i sygedage for medarbejderne, eller blot træthed og forringet koncentrationsevne.

For at være sikker på at have et ventilationsanlæg, som kører optimalt, er det nødvendigt at få anlægget justeret og tilset løbende.

Tag kontakt

Vi monterer gerne dit ventilationsanlæg

Ønsker du et bedre indeklima med naturlig ventilation, er du velkommen til at kontakte os, så du kan høre mere om dine muligheder for ventilationsanlæg med varmegenvinding fra Danfoss, Nilan eller Genvex. Vi rådgiver og servicerer ventilation i Holstebro og Struer området, men vi hører også gerne fra dig, hvis du ikke bor i området.

Privatmenu

Erhvervsmenu

Hvilken type kunde er du?